Oplevelser år 2008

Trysil 2008
Turen i år starter torsdag den 3 januar. Vi mødes hos Gert Tougård og bilerne pakkes, vi kører i 2 biler. Der er mange ting som skal pakkes, så som madvarer, drikkevarer og kager og så selvfølgelig ski, støvler og personelig oppakning. Vi har i år en ny deltager med, som via mail har gjort os alle bekendt med hvor underdanig han ville være som tak for at få lov til at deltage i turen, ting som opvask, hjælp ved madlavning, støvsugning ja selv hvis en af os andre skulle have vasket et par sokker ville Hans Peter stå til rådighed - ja ja vi får se. Vi havde et afbud fra en af de faste deltagere, men Anders vognmand fandt Jens som hurtigt stod klar, så vi var 10 mand klar til afgang kl. 18.00 fra Aars.

Her gøres der klar til afgang, det hele skal pakkes rigtigt. Bemærk Hans Peter i den gule jakke, han holder sig ved bilen, af frygt for at blive glemt.
Turen gik til Trysil via Gøteborg og derfra direkte til Trysil ca. 500 km. Her er vi vel ankommet ca kl. 05.30 og turen blev gennemført helt uden at Kristian skulle til fotograf undervejs.

Her gøres der klar til morgen måltidet, det er ikke alle som er gået kold på turen herop.
Det er dog utroligt som Jacob kan sove. Han sov næsten hele vejen hertil, men er her gået til køjs
efter ankomsten.
Herover står Gert og venter. "Hvad venter i på, skal vi stå på ski eller blot stå og kikke? "

Tak til alle for en dejlig forlænget weekend. Turen startede som skrevet torsdag den 3 januar og
sluttede mandag morgen, den 7 januar. Der var ingen alvorligt tilskadekomne, kun en lille
navneforandring og der var generelt et højt humør hos alle deltagere. En speciel tak skal lyde til Lars Ibsen og Kristian Mark som har stået for indkøb af alt forplejning og så selvfølgelig et kæmpe tak til Gert Tougård som igen i år lagde hytte til alle strabadserne.

Det var året hvor Anne blev udlært Revisor, hos Partner revision i Silkeborg.
Lidt svende gilde herunder.

Lidt billeder fra min moders begravelse februar 2008.

Min lille broder John døde desværre samme år af en ondartet hjernesvulst, som han kæmpede med i 3 år inden han måtte give op.


Sommerferien 2008

Sommerferien 2008 var egentlig planlagt til at skulle foregå i danmark. Jeg havde en bror som var alvorligt syg og da vi vidste hvor alvorligt det stod til med ham, turde vi ikke at planlægge en udlands rejse. Min bror døde om torsdagen som vi holdt ferie om fredagen og begravelsen foregik tirsdagen, ugen efter, i uge 28. Om onsdagen blev det imidlertid besluttet at køre sydpå, da begge vore piger Anne og Maria og hendes samlever Michael, ønskede at komme med. Der var som skrevet ikke planlagt noget, men det skinnede igennem at det nok blev camping Marina De Vanecia i Italien og undervejs skulle vi bla. overnatte ved Gredingen Kro i syd Tyskland. Herunder er der lidt slørede billeder fra Gredingen, fra torsdag aften.

Pladsen i Gredingen er rimelig stor og kan betragtes som en stor parkeringsplads og den er som regel fyldt når vi når hen omkring aften.

Italien

Vi nåede Marina De Vanecia hen omkring aften om fredagen, men vi blev mødt uden for pladsen af en guide som meddelte at der ikke var flere ledige pladser, medmindre vi havde reserveret en plads. Så vi kørte videre og valget faldt på Union Lido, men ak der fik vi samme besked. Hvad gør vi nu, det var jo de 2 støste pladser derude, men der er jo masser af andre pladser. Vi havde for et par år siden været på Garden Paradiso og vidste at der lå en anden plads ved siden af den, så den ville vi prøve først. Vi kørte til pladsen Sant Angelo og det viste sig at de havde ca. 6 ledige pladser, hvoraf vi valgte en i næheden af havet.

Herover er vi på strandrestauranten for at få en drink, "størrelse 1 litter" det var næsten
nemmere at stå op for at drikke af sugerørene.
Vi fik regn 4 gange på de 10 dage vi var i italien og udsigten de følgende dage lød ikke for godt, så vi valgte at køre til Østrig.

Østrig på hjemturen. Her er det igen Camping Haupt vi besøger.

Tirsdag morgen løb Michael og jeg en tur op ad bjerget og ned ad denne flotte sti vi ser herover.

Pludselig blev vejen spærret, det var en flok Belgier der havde fået den ide at de ville holde Julefest. De kom og bankede på campingvognen og spurgte om de måtte hænge kulørte lamper og guilander op så alle kunne se at de holdt jule fest.

På turen hjem kørte vi over Berlin, og ville køre op til Neumunster fra Berlin motorvejen, men afkørslen var spærret så vi besluttede at fortsætte til Hamburg. Jeg havde aldrig kørt denne vej før og troede derfor at vi endte i et motorvejskryds, men ak vi endte i en rundkørsel hvor vi blev ledt ind i Hamburg af GPS en. Vi var forbi hovedbanegården osv. med campingvogn på slæb, det er ikke det mest behagelige, især ikke når man ikke ved hvilken vej man skal ud af byen, men ok det gik og vi kom sikkert hjem. 🙂

Herunder lidt hjemlig julehygge.